The Lobster er en film fra 2015, der blev udgivet i Storbritannien den 16. oktober samme år. Filmen er en co-produktion mellem Irland, Storbritannien, Grækenland, Frankrig, Holland og USA. Den er tilgængelig på flere officielle hjemmesider på forskellige sprog, herunder engelsk, fransk og græsk. Filmen, også kendt som A Unexpected Journey of the World, blev primært optaget i County Kerry, Irland. Produktionen af filmen blev støttet af selskaber som Film4, Bord Scannán na hÉireann / The Irish Film Board, Eurimages med et budget anslået til €4.000.000. Filmen opnåede en samlet bruttoindtjening på $17.428.764 på verdensplan, med en åbningsweekendindtjening på $190.252 i USA og Canada. The Lobster synes at være en internationalt samarbejdsprojekt med en interessant historie, der har tiltrukket en vis opmærksomhed både nationalt og internationalt.
I en dystopisk nær fremtid bliver enlige mennesker taget til Hotellet ifølge byens love, hvor de er forpligtet til at finde en romantisk partner inden for 45 dage, eller de bliver forvandlet til dyr og sendt ud i skoven.
I TV-serien The Lobster følger vi historien om David, der netop er blevet forladt af sin kone efter 11 års ægteskab og bliver sendt til hotellet. Her bliver han konfronteret med strenge regler, der skal fremme kærlighed på klinisk vis, da alle i samfundet, uanset om de er heteroseksuelle eller homoseksuelle, skal matches romantisk. Der er hårde straffe for dem, der bryder reglerne, og hvis David ikke finder kærlighed på hotellet inden for 45 dage, vil han blive kirurgisk transformeret til det dyr, han selv vælger – Davids valg er en hummer – denne transformation er ikke ment som straf, men derimod som endnu en mulighed for at finde kærlighed som en anden art.
David opdager snart, at hans søgen efter kærlighed afhænger af de andre personer på hotellet, som alle har deres egne dagsordener, hvis ægte kærlighed ikke kan findes inden for tidsrammen. Uvidende om det ved sin ankomst til hotellet, vil David også opdage, at der er en gruppe anarkister, der bor i skoven, mange af dem er flygtninge fra hotellet. Anarkisterne tolererer ikke parforhold i nogen form inden for deres gruppe, undtagen som en ruse, når de har brug for at assimilere sig selv i bylivet.
Kun en kort periode på 45 dage adskiller de kronisk ugifte og de nyligt enlige fra en hurtig og uundgåelig transformation til ens foretrukne dyr, i en dyster dystopi, hvor tiltrækningslovene er en sag om liv eller død. Hvad sker der, hvis kærligheden sniger sig ind i det ellers ugennemtrængelige samfund af selvudviste ensomme individer?
Medvirkende
TV-serien The Lobster har fortryllet seere over hele verden, men det betyder ikke, at den er fejlfri. Seere har ivrigt gravet dybt for at finde de mindste afvigelser og fejl i denne mærkværdige serie om kærlighed og ensomhed. Lad os dykke ned i nogle af de sjove fejl, som seerne har opdaget.
Da den hjerterå kvinde eskorterer David ud af deres værelse, har hun tydeligt blodpletter på bagsiden af sit læg. Men som hun jagter David gennem gangene, forsvinder blodet på bagsiden af hendes læg. Og da David skyder hende med beroligende middel i ryggen, er blodet pludselig tilbage på hendes læg. Det ser ud til, at hjerterå kvinder også kan trylle med blodspor!
Da næseblødende kvinden læser sit brev højt for sin ven, der ikke fandt en partner, begynder hun at reagere på vennens ørefældende slag lige før, det sker. Måske er hun en overskudsagtig klarsynsk?
I åbningsscenen kan kameramanden ses justere objektivet i reflektionen af førersidens vindue. Hvem sagde, at kameramanden ikke skulle have lov til at skinne med sit kreative lys i serien?
Da David forsøgte at se, om en anden person havde kontaktlinser på i skoven, bevægede den anden person sit øje i den rigtige retning, lidt før David ville sige, hvilken retning han skulle se. Måske har de udviklet telepatiske evner midt i skovturen?
Det er klart, at The Lobster ikke er bange for at lege med virkeligheden, men seernes skarpe øjne har afsløret disse skæve øjeblikke, der kun tilføjer til seriens bizarre charme. Hvem ved, hvilke andre skjulte perler vi kan finde med næste gennemsyn. Måske vil vi en dag alle ende som krabber på stranden med uventede fejl og sjove øjeblikke at nyde.
