Little Women er en TV-serie, der havde premiere den 25. december 1994 i USA. Serien er en co-produktion mellem USA og Canada og er produceret på engelsk, tysk og fransk. Udover at være kendt som Little Women er den også kendt under titlen Những Người Phụ Nữ Nhỏ Bé. Optagelserne til serien fandt sted på Craigdarroch Castle i Victoria, British Columbia, Canada. Produktionsvirksomhederne bag serien inkluderer Columbia Pictures og DiNovi Pictures. Med et anslået budget på $18 millioner formåede Little Women at indtjene $50,083,616 i USA og Canada alene. Åbningsweekenden i USA og Canada indbragte $2,411,247 den 25. december 1994. Samlet set opnåede serien en global indtjening på $50,083,616.
TV-serien Little Women følger March-søstrene, der lever og vokser op i Amerika efter Borgerkrigen. Serien er baseret på Louisa May Alcotts selvbiografiske beretning om sit liv med sine tre søstre i Concord, Massachusetts i 1860erne. Med deres far kæmpende i den amerikanske Borgerkrig er søstrene Jo, Meg, Amy og Beth hjemme sammen med deres mor, en meget åbensindet kvinde for sin tid.
Historien fortæller om hvordan søstrene vokser op, finder kærligheden og deres plads i verdenen. På juleaften modtager de en smuk middag af deres nabo James Laurence, og Jo møder den gamle mands barnebarn til en dans. Jo, Amy, Beth og Meg bliver venner med ham og deler i håb, glæde, overraskelser, skuffelser og kærlighed i dette hjertevarme drama.
I denne 1994-udgave af Louisa May Alcotts klassiker fra instruktøren Gillian Armstrong konfronterer March-søstrene vokseværk, økonomiske udfordringer, familietragedier og romantiske rivaliseringer i midten af 1800-tallet i Massachusetts. Jo kæmper for uafhængighed og støder nogle gange sammen med sin elskede mor og sine søstre, Meg, Amy og Beth.
Med deres far borte og kæmpende i Borgerkrigen vokser Jo, Meg, Beth og Amy op med deres mor under reducerede omstændigheder. De er en tæt familie, der uundgåeligt har deres skænderier og tragedier. Men båndet holder, selv når mandlige venner senere bliver en del af husstanden.
Medvirkende
Velkommen til en verden af skønhedsfejl og fadæser i den elskede TV-serie Little Women! Seerene har været på skarpt opdagelsesmission og fundet alt fra continuity-problemer til historiske anachronismer – alt sammen med en god portion humor.
Før Jo støder ind i Friedrich på gaden, er kanten på hendes kjole gennemblødt af mudder. Men pludselig, inde i hans lejlighed, er den helt ren. Enten har Jo magiske forvandlingskræfter, eller produktionsholdet glemte en vandrestrejfende mudderpøl under redigeringen.
Laurie får øje på Amy, der maler i Europa, og taber sin cigaret ikke én, men to gange. Måske skulle han overveje at holde bedre styr på sine småkrybende vaner.
I de festlige scener har soldaterne både striber på ærmerne og skulderstropper. Det viser sig, at de er lige så forvirrede som seerne, da striberne normalt tilhører en menig soldat, mens skulderstropperne er for officerer. Måske var det et forsøg på at forene hærens klasseforskelle i en festlig sammenblanding.
Jo fejler også, da hun præsenterer Teddy med Dickens værk Dombey og Son… eller vent, Jo kalder det faktisk Dombey and Sons. Det virker hårdt at rette på en skrivfejl, når man lige har solgt sit hår for en togbillet.
Da Jo fortæller familien, at hun har solgt sit hår for billetten, ser det ud som om hendes lange lokker er bundet under parykken. Hvad man ikke ved, er at Winona Ryders hår egentlig var meget kort, og der var faktisk lavet to parykker til Jo March, en lang og en kort. Så det var Winonas egen peek-a-boo effekt under parykken.
I scenen hvor Marmee trækker Amy ud af skolen, hygger Amy sig med hvad der klart er nylavet chokoladechip cookies – en delikatesse der først blev opfundet i 1930erne. Måske fik de en tidsmaskine leveret sammen med ovnen.
I den sidste scene har Prof. Bhaers paraply en moderne fjederlås. Måske var der en paraplyspecialist blandt instruktørerne, der insisterede på at gå med tiden.
Jo får lidt problemer, da hun kigger på Laurie gennem vinduet og undrer sig om han er en fange, ligesom Smee i Nicholas Nickelby – øh, vent, Jo, det var faktisk Smike. Måske skulle hun have taget Napoleons citat Luck is for the braves lidt mere til hjertet.
