I, Tonya er en TV-serie, der blev udgivet den 19. januar 2018 i USA. Serien er produceret i både USA og Storbritannien og har engelsk som sprog. Den er også kendt under titlen Tôi Là Tonya. Filmen blev primært optaget i Macon, Georgia, USA ved Macon Centreplex, hvor skøjtesessions blev filmet. Produktionsvirksomhederne bag serien inkluderer AI-Film, Clubhouse Pictures (II), Georgia Film, Music & Digital Entertainment Office. Budgettet for filmen anslås til 11 millioner dollars, og den indtjente over 53 millioner dollars på verdensplan. Åbningsweekendens indtjening i USA og Canada var på 264.155 dollars den 10. december 2017. officielle sociale mediesider for filmen inkluderer en Facebook- og Instagram-konto.
I TV-serien I, Tonya følger vi den talentfulde skøjteløber Tonya Hardings opvækst og karriere inden for kunstskøjteløb. Tonya, der kommer fra den forkerte side af sporvognsskinnerne i Portland, Oregon, kæmper sig op gennem rækkerne til de amerikanske mesterskaber i kunstskøjteløb. Trods hendes naturlige talent oplever Tonya modgang i sporten, da hendes tidligere mand blander sig i hendes professionelle liv.
Tonya Harding var aldrig fuldt accepteret i kunstskøjteløbsmiljøet, da hun ikke levede op til det image af nåde, dannelse og privilegium, som miljøet ønskede at fremstille. På trods af at hun havde stor succes som national mester, verdensmester, olympisk deltager og som den første amerikanske kvinde til at udføre en Triple Axel i konkurrence, er Tonya mest kendt for hendes association til angrebet den 6. januar 1994 på sin konkurrent Nancy Kerrigan.
Serien udforsker Tonyas historie fra hendes tidlige skøjteløbsliv som fireårig til følgerne af angrebet. Vi hører forskellige nøglepersoner i Tonyas liv give deres perspektiver på deres rolle i hendes liv, herunder hendes hårdhændede mor Lavona Golden, hendes træner Diane Rawlinson, hendes første mand Jeff Gillooly, Jeffs ven og Tonyas bodyguard Shawn Eckardt samt sportsjournalisten Martin Maddox.
Med skildringer af Tonyas udfordringer, hjælpere og relationer præsenteres seerne for en nuanceret historie om en kvindelig skøjteløber, der trods sin talent står over for forhindringer både på og uden for isen, inden hendes liv ændres for evigt på grund af en skandale, der ryster sportsverdenen.
Medvirkende
Hvem sagde, at tiden står stille? I hvert fald ikke baggrundsuret hos Martin Maddox – der synes at have besluttet, at 8:00 er det eneste acceptable tidspunkt. Måske er det en påmindelse om, at det altid er Tonya tid i denne serie.
Fra olympiske fakler til sponsorens logoer – skøjtebanen ved 1986 Skate America-skøjteløbet i Portland, Maine, skiftede grafik hurtigere end Tonya kunne sige triple axel. Det er vanvittigt, hvordan en rink kan have en identitetskrise midt i en konkurrence.
Når det kommer til musik, er reglerne slappe i I, Tonya. Tonyas valg af ZZ Tops Sleeping Bag i sin skøjteprogram var landskendt – men lad os ikke bekymre os om detaljerne. For ikke at nævne skøjterne – hvor nye skøjter ser ud til at være dagens orden, selvom de burde have en god historie at fortælle.
Og hvad med de blinkende kameraer? Er det en skøjtekonkurrence eller et rockkoncert? Flash photography er en no-go, men det ser ud til, at nogle stadig blev fanget i lyset.
Når Tonya først starter sin historiske triple axel, tager hun en genvej – med genbrugsfilm at takke. Det er som at se en greatest hits-samling, blot med skøjteløb i stedet for musikvideoer.
Kostumerne var dækkende i ryggen i 80erne og 90erne. Men i I, Tonya synes modeforskellen at være mere end bare en smal sag. Thong-style kostumer på isen? Hvem sagde noget om at følge reglerne eller historisk nøjagtighed?
Jeff taler om medierne og deres hurtige nyhedscyklus, mens en moderne varevogn holder vagt. Ser ud til, at tiden ikke er den eneste ting, der flyver hurtigt forbi. Er det en tidsmaskine eller bare et produktionsmisgreb?
Diane Rawlins har et hukommelsesproblem, når det kommer til de olympiske datoer – for hvorfor skulle vi holde os til fakta? Og Tonya, vel, hun har en speciel måde at stramme bolte på. Who needs instructions anyways?
Elektriske stikkontakter på De Olympiske Lege i 1994? Enten er der sket en tidsrejse, eller nogen har taget en forkert drejning på rekvisithylden.
