Braveheart er en amerikansk film fra 1995, der blev udgivet i Tyskland den 5. oktober samme år. Filmen blev primært optaget på locations som Fort William, Glen Coe i Highland, Scotland, UK. Den blev udgivet i flere sprog, herunder engelsk, fransk, latin, gælisk og italiensk. Filmen er også kendt under titlen Trái Tim Dũng Cảm. Produktionsselskaberne bag filmen inkluderer Icon Entertainment International, The Ladd Company og B.H. Finance C.V. Budgettet for filmen blev anslået til 72 millioner dollars, mens den indtjente over 213 millioner dollars på verdensplan. I USA og Canada alene tjente filmen over 75 millioner dollars, med en åbningsweekendsalg på næsten 10 millioner dollars den 28. maj 1995.Braveheart er en episk historisk krigsfilm, der følger skotske frihedskæmper William Wallace, spillet af Mel Gibson, i hans kamp mod den engelske overmagt under Skotlands kamp for uafhængighed. Filmen blev både rost for sin visuelle præsentation og kritiseret for historiske unøjagtigheder, men den er blevet en klassiker inden for genren og vandt flere priser, herunder flere Oscars.
I TV-serien Braveheart følger vi den skotske kriger William Wallace, der leder sit folk i en oprørskampagne for at befri sit fædreland fra Kong Edward I af Englands tyranni. William Wallace er en skotsk rebel, der leder et oprør mod den grusomme engelske hersker Edward Longshanks, som ønsker at arve Skotlands trone for sig selv. Da William Wallace som ung dreng mister sin far og bror, sammen med mange andre, i forsøget på at befri Skotland, begynder han sin lange mission for at gøre Skotland frit én gang for alle med hjælp fra Robert the Bruce.
Handlingen udspiller sig i Skotland i 1280, hvor England er undertrykt af Kong Edward I. William Wallace, en karismatisk skotsk ridder af ydmyg herkomst, leder en retfærdig kampagne for at sætte en stopper for tyranniet. I sin kamp for frihed under den første skotske uafhængighedskrig risikerer den mægtige kriger og dygtige strateg sit liv for at inspirere de håbløst uorganiserede skotter, der tørster efter uafhængighed. Men vejen til frihed er brolagt med blod.
I det 14. århundredes Skotland fører William Wallace sit folk i oprør mod den engelske konge, som har givet engelsk adel retten til Prima Nocta – retten til at tage alle nygifte brude den første nat. Skotterne er ikke begejstrede for de brutale engelske indtrængere, men de mangler lederskab til at kæmpe tilbage. Wallace skaber en legende om sig selv med sin modige forsvar af sit folk og angreb på de engelske.
Medvirkende
TV-serien Braveheart har fanget millioner af seere med sin episke historie om William Wallace og kampen for skotsk uafhængighed. Men selvom serien har imponeret mange, har ivrige seere også opdaget nogle fejl, der har fået øjenbrynene til at løfte sig. Lad os tage et humoristisk kig på nogle af disse underholdende fejl.
I en af kampscenerne får Hamishs fars hånd afhugget af en kampøkse. Senere ser vi ham med begge hænder. Det må have været en meget imponerende helbredelse! Og i den første slagscene er der ingen hær bagved den ladende kavaleri. Hvor kom de pludselig fra? Det er jo som trylleri!
Serien skildrer William Wallace som værende i et forhold med Isabella, Edward IIs kone, og antyder at han er faderen til hendes barn, den fremtidige kong Edward III af England. I virkeligheden var Isabella kun to år gammel på det tidspunkt, serien skildrer affæren. Og endnu mere tankevækkende er det, at Edward I, også kendt som Longshanks, dør lige før Wallace bliver halshugget. Wallace blev henrettet i 1305, men Edward I døde først i 1307. Skulle han ikke have været begravet?
Mens vi kan blive grebet af historiens dramatiske øjeblikke, er der nogle fejl, der må få os til at grine. I den sidste kampscene stopper to soldater med at kæmpe og begynder at grine af det hele. Måske indså de, hvor dumt det hele egentlig var? Og under søgen efter døde og sårede mænd kan vi se en pige, der tydeligvis griner og prøver at skjule det med sin hånd. Den tragedie har åbenbart også nogle komiske øjeblikke!
Mens historiske korrektheder er vigtige, er der nogle fejl, der får os til at grine af deres manglende præcision. I en scene kaster folk frugt på Wallace under hans henrettelse, og deriblandt er der tomater. Men tomater blev først introduceret i Europa fra Amerika i det tidlige 16. århundrede, mere end 200 år efter Wallaces død. Mon de skulle have kastet noget andet?
Nogle gange kan selv de mindste fejl få os til at trække på smilebåndet. Da landsbyboerne forsøger at tage sig af Gamle Campbells pilskade med en krukke ånder, siger en af dem, at det er spild af god whisky. Men produktionen af uisge beatha (livets vand) begyndte først i Skotland omkring 200 år senere. Måske skulle de have brugt noget andet end whisky?
Braveheart er en underholdende serie, der har formået at holde os fanget med sin historie og action. Men lad os være ærlige – ingen serie er perfekt. Og nogle gange er det bare sjovt at se, hvor meget vi kan spotte fejltagelser og smile ad dem.
