Amélie er en romantisk komedie-film, der havde premiere den 8. februar 2002 i USA. Den er en fransk-tysk produktion og er kendt under titlerne Amélie på engelsk og russisk. Filmen blev optaget på Rue des Trois-Frères i Paris, Frankrig, hvor Amélies hjem er beliggende. Produktionsselskaberne bag filmen inkluderer Claudie Ossard Productions, Union Générale Cinématographique (UGC), Victoires Productions. Med et budget på cirka 10 millioner dollar formåede Amélie at indtjene over 174 millioner dollar på verdensplan. Filmen havde en åbningsweekend i USA og Canada med en indtjening på 136.470 dollars og formåede at generere en samlet indtjening på over 33 millioner dollars i USA og Canada alene.
Amélie er en fortælling om en ung kvinde ved navn Amélie, hvis barndom blev undertrykt af hendes fars fejlagtige bekymringer om en hjertefejl. Med disse bekymringer får Amélie næsten ingen reel kontakt med andre mennesker. Dette får Amélie til at flygte til sit eget fantasifulde univers og drømme om kærlighed og skønhed. Senere bliver hun en ung kvinde og flytter til centrum af Paris som tjenerinde. Efter at have fundet en mistet skat tilhørende den tidligere beboer af hendes lejlighed, beslutter hun at returnere den til ham. Efter at have set hans reaktion og hans nyvundne perspektiv, beslutter hun sig for at hellige sit liv til de mennesker omkring hende. Såsom hendes far, der er besat af sin have-gnom, en mislykket forfatter, en hypokonder, en mand der stalker sine ekskærester, spøgelset, en undertrykt ung sjæl, kærligheden i hendes liv og en mand hvis knogler er så skrøbelige som glas. Men efter at have beskæftiget sig med disse eskapader opdager hun, at hun ignorerer sit eget liv og skader sin søgen efter kærlighed. Amélie opdager så, at hun må blive mere aggressiv og tage styring over sit liv og indfange den skønhed i kærligheden, som hun altid har drømt om.
Den unge Amélie Poulain arbejder på en café i Paris, bor alene og hjælper folk i smug. Uanset om det er hemmeligt at returnere barndomsskatte til en midaldrende mand, eller arrangere møder for de hjerteknuste, giver Amélie skæbnen en hjælpende hånd. Da Nino træder ind i hendes verden, tager hendes liv en ny og spændende drejning.
Amélie er en genert tjenerinde på en café i Montmartre. Efter at have returneret en mistet barndomsskat til en tidligere beboer af sin lejlighed, og set den effekt det har på ham, beslutter hun sig for at begive sig ud på en mission for at gøre andre glade og samtidig forfølger en sær mand, som samler efterladte fotoautomatbilleder.
Amélie leder efter kærlighed, og måske efter meningen med livet generelt. Vi ser hende vokse op i en original, omend lidt dysfunktionel familie. Nu tjenerinde i centrum af Paris, interagerer hun nysgerrigt med sine naboer og kunder, samt med en mystisk Photomaton-billede-samler og en endnu mere mystisk fotomodtager. Lidt efter lidt indser Amélie, at vejen til lykke (og endnu mere subtil humor) kræver, at hun tager sin egen initiativ og rækker ud til andre.
Medvirkende
Amélie er en elsket TV-serie, der har fanget seernes hjerter med sin charmerende fortælling. Men bag den skønne facade gemmer der sig en verden af fejl, som seerne har opdaget og nøje dokumenteret. Lad os dykke ned i nogle af de mest morsomme og skæve fejl, der har fået seerne til at klø sig i hovedet.
Når Nino besøger Amélie på caféen, forsvinder Menu du Jour og dukker op igen på glasset mellem skud. Det er som om, menuen har sit helt eget vilje.
I en scene fra Ninos skoledage vises datoen som vendredi 7 avril 1980, selvom den 7. april faktisk var en mandag. Mon skolegangen var så forvirrende, at ugedagene blev byttet rundt?
En lille pige vover at bryde fjernteskoven ved at vinke direkte til kameraet. Måske har hun en fremtid som skuespiller foran sig?
Nye VW Biler vandrer rundt på gaderne i Paris i 1997, før de rent faktisk blev tilgængelige i 1998. Måske har produktionen en tidsmaskine gemt væk bag kulisserne?
Nogle gange har underteksterne travlt med at opfinde deres egne ord og meninger, mens skuespillerne prøver at aflevere replikkerne. Måske skulle undertekstskribenterne tage en pause og lytte lidt bedre næste gang.
Amélie hopper mellem metrostationerne som en turist uden kort. Måske har hun en særlig billet, der tillader hende at skifte stationer på magisk vis?
Nino bliver forvirret af siderne i sit fotobog, der besluttede at springe over nummereringen. Måske er det en overraskelsesleg for seerne at gætte, hvilken side han skal kigge på næste gang?
